Storbyferie i London, Storbritannien

  • Rejsetid

    ca. 1 time og 40 min.

  • Valuta

    Britiske pund (GBP)

  • Tidsforskel

    -1 timer

Storbyferie i London, Storbritannien

London har mere end 30.000 forretninger og stormagasiner, såvel som et spirende ry i modeverdenen, så shoppere bliver ikke skuffede - de kan finde alt fra designertøj i Bond Street til travle markeder i Camden, Notting Hill eller Brick Lane.

Hovedstaden har også 400 musikscener, der spiller alt fra opera til Britpop og sportsfans vil også kunne få deres ønsker opfyldt når de er i byen.

Om sommeren finder verdens største klassiske musikfestival sted i Royal Albert Hall - the Proms.

London har genopfundet sig selv i det 21. århundrede i stor skala. Gå ikke glip af de fantastiske udsigter fra den hypermoderne British Airways London Eye, verdens mest besøgte moderne kunstmuseum, Tate Modern, eller den overvældende skala i British Museums Great Court. Nye ting i år er blandt andet The Firepower Artillery Museum i Woolwich og The Museum in Docklands.

Indbyggere: 7.074.300

Fakta

Valuta: Engelske pund. Enkelte områder har egen møntfod, men det engelske pund kan benyttes i hele landet.

Drikkepenge: På Hoteller og restauranter bliver der ofte lagt et servicebeløb på 10-12 procent på regningen, hvis det er tilfældet, er det ikke nødvendigt at give ekstra drikkepenge.

Drikkevand: Man kan sagtens drikke vandet fra hanen i Storbritannien

Elektricitet: 240 volts AC, 50Hz. Desuden skal man være opmærksom på, at tre-ben stik er standard

Tidszone: England følger GMT (Greenwich Mean Time). Hvis du kunne tænke dig at se det med dine egne øjne, holder Greenwich park i det sydlige London GMT tidslinien åben for inspektion hele dagen. Om sommeren skruer de urene en time frem og om efteråret sætter de dem tilbage igen en time.

Aviser: The Times, Telegraph, Guardian og Daily Mail er blandt de vigtigste af Storbritanniens ca. 15 daglige aviser. Flere af dem har underholdningstillæg for London. Ugemagasinet Time Out har de mest omfattende oversigter og er uovertruffen, når det gælder underholdnings- og kulturstof.

Nødkald: 999

Turistbureauer: Britain and London Visitor Centre (BLVC).

Adresse: 1 Lower Regent St, SW1. Åbningstider: man 9.30–18.30, tirs–fre 9.00–18.30 og lør-søn 10.00–16.00. Juni–Sept: lør-søn 10.00–17.00.

Bedste rejsetid: Englands vejr skifter dramatisk året rundt. Vintrene kan være bidende kolde og våde (fra minus 4 grader til 9 grader i gennemsnit). Juni og juli er de bedste måneder at rejse til England i, fordi det er varmere og mere tørt (som regel mellem 12 og 21 grader), selvom det engelske vejr dog er svært at spå om. Sydkysten har som regel det bedste vejr, da det har et mildere klima året rundt, mens de i nord har noget koldere forhold.

På trods af dette er temperaturforskellen mellem nord og syd aldrig mere end et par grader. Da London er en storby, er det et godt sted at besøge året rundt. Der er naturligvis en del flere turister om sommeren, men priserne er cirka de samme hele året rundt.

Kultur og underholdning: Dette er Londons mest foretrukne ord. Der er klubkultur, cafékultur, musikkultur, gadekultur og en hver anden slags happening som den internationale "kulturgrib" kan ønske sig. London er en 24-timers by, så den kan opleves på et hvilket som helst tidspunkt på dagen eller natten. I det eventyrlige West-End finder du omkring 50 teatre, 20 biografer samt utallige restauranter og natklubber for hver en smag.

Covent Garden har et livligt miljø med dets forskellig gadeunderholdning, som ofte fortsætter til langt ude på natten

Soho har mange barer, 24-timer kaffebarer og dets eget bordelkvarter, så hvis du har pengene til det, kan du gøre lige hvad du vil her.

Lokal transport: Du kan hyre en af de berømte London taxier fra enhver travl gade på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet. Det er dyrt at køre med de sorte taxier og mini taxierne, men de sorte taxier er mere rummelige og pålidelige.

Prøv at undgå at blive fuppet til at hyre en af de små taxier uden bevilling, som du vil blive tilbudt på gaden (af indlysende årsager).

Telefonnumre til minitaxier kan fås på de fleste Hoteller og restauranter og der findes autoriserede taxiholdepladser på mange gader.

Alternativ transport:

London Transport har ikke brug for den større introduktion. Dobbeltdæk-busserne er effektive, ligesom deres mere moderne modpart.

Buspriserne er for nyligt blevet stedfæstet så du betaler enten £1 for enhver rejse der udgår fra centrum eller 70 pence fra de ydre områder.

Den hurtigste måde at komme rundt på er med "The Tube" - undergrundstoget. Hvis du skal rejse rundt mange gange, er det langt billigere at købe et "Travelcard", som er gyldigt på busser, i undergrunden og i togene inden for de angivne zoner.

Du kan købe billetter, bykort og guider på alle undergrundsstationer. Prøv at undgå offentlig transport i myldretiden mellem 8.30 og 9.30 samt 17 til 19 på hverdage, med mindre det er absolut nødvendigt, da der er stoppet med mennesker på disse tidspunkter.

Post:

Frimærker kan købes på postkontorer og i avis- og tobaksforretninger. Postkontorerne er normalt åbne mandag til fredag 9.00-17.30. Større postkontorer er åbne på lørdage 9.00–12.30.

Apoteker:

Der findes altid et apotek i området, som har åbent døgnet rundt. De har både håndkøbsmedicin og receptmedicin, så der er ikke behov for at hamstre. Ud over de egentlige apoteker har Boots the Chemist alt hvad du behøver apoteksmæssigt, og kæden Superdrug er også et godt valg. Begge kæder Medicinsk omsorg eller tandlægehjælp hele døgnet.

Hvis du har brug for akut medicinsk omsorg eller tandlægehjælp, så ring til NHS Direct, tel. 0845 4647. Du kan her få gratis medicinsk rådgivning og information om, hvordan du finder det nærmeste hospital med akutmodtagelse hele døgnet.

Telefon:

Landekode: +44

Områdenummer: 020

Top oplevelser LONDON

Tower Bridge

Tower Bridge er en bro i London, som fører over floden Themsen. Den blev åbnet i 1894.

Broen er en dobbelt vippebro, hvis hejseværk oprindeligt var drevet af dampmaskiner, men nu er elektriske. Broen har et sydtårn og et nordtårn, der er udformet i stil med Tower of London, som ligger lige ved siden af. Den forbinder bydelene Tower Hamlets og Southwark.

London Eye

London Eye, Coca-Cola London Eye eller Millennium Wheel, er et stort pariserhjul i midten af London.

Det er 135 meter højt og blev åbnet for publikum i marts 2000. Hjulet blev officielt åbnet af Tony Blair den 31. december 1999, men pga. tekniske vanskeligheder måtte åbningen for publikum udskydes. Det er placeret på den sydlige side af Themsen i Lambeth mellem Westminster Bridge og Hungerford Bridge.

Buckingham Palace

Buckingham Palace er den britiske monarks officielle London-residens og dermed dronning Elizabeth II's bopæl i London.

Oprindeligt hed slottet Buckingham House og blev bygget i 1703 til John Sheffield, hertug af Buckingham. I 1762 købte kong George III slottet af sir Charles Sheffield. I 1837 blev slottet kongelig residens og har siden været igennem en større ombygning og istandsættelse.

Big Ben

Big Ben er kælenavnet for den største klokke på Westminster Palace i London.

De fleste londonere kalder uret og hele tårnet Big Ben. Klokketårnet ligger i den nordøstlige ende af bygningen. Tårnet kaldes også St. Stephen's Tower og nu Elizabeth Tower.

Modtag et tilbud

Fly